Vi lånte farmors bil og Andreas satte os af i Brønshøj på Café Stålvand. Hér installerede vi os sammen med ca. 45 andre mødre med babyer. LOF Familieskolen havde arrangeret foredrag med adfærdseksperten Pernille Slot, som blandt andet er ekspert i babyens non-verbale sprog. Jeg var meget spændt på hvad hun havde at fortælle og synes det kunne være rart at få forfinet vores ellers udemærkede kommunikation herhjemme. Heldigvis havde jeg også fået vores bæresele med, for Sigurd var MEGET træt efter nattens anstrengelser. Han sov igennem hele foredraget og vågnede op ved vejs ende - perfekt ;)

Jeg har utallige billeder af sovende Sigurd, og her er endnu et. Her er han lige kommet ud af bæreselen, er blevet ammet og ligger med hovedet på min arm. Heldigvis sad jeg i en god lænestol, klar til at høre hvad Pernille havde på hjerte. Meget spændende og lærerigt!
Pernille deler gerne ud af sin viden, udover at afholde foredrag. Hvis du tilmelder dig Pernille Slots nyhedsbrev vil hun, udover at sende nyheder løbende, også sende en E-bog med tips om at aflæse baby. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her. Og så har hun lavet en facebook-side "Sådan læser du din baby, som du kan finde her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar